Velkommen til ny prøveform

Af John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen

Alt for mange politiske tiltag bidrager desværre i disse år i højere grad til afvikling af folkeskolen end til dens udvikling. Så meget desto større grund er der til at glæde sig over, når der kommer udspil, som trækker i den rigtige retning. Og det gør de nye bestemmelser om afgangsprøverne i de humanistiske fag.

Over et par år har der været mulighed for at eksperimentere med to alternative prøveformer – en synopseprøve og en 24-timeres prøve. Motivet bag disse eksperimenter var angiveligt at få udviklet en prøveform, som i højere grad end den klassiske afgangsprøves mere eller mindre vilkårlige overhøringer matcher moderne undervisning.

Som det fremgår af tilbagemeldingerne til ministeriet, og som vi tidligere omtalt her i bladet, har der været stor tilfredshed med de intentioner, der lå i de to alternative prøveformer – om end der også blev peget på problemer i dem begge. De forskellige tilbagemeldinger er siden forsøgets ophør blevet evalueret internt i ministeriet, og det har heldigvis medført vedtagelsen af en men ikke to nye prøveformer. Vi kunne have ønsket os en valgmulighed, men en variant, som er bedre end den gamle, er absolut bedre end ingen. Så stort tak til ministeriet for det. Og så har ministeriet fastlagt en implementeringsproces, som er til at overskue. Ved den forestående prøve til sommer kan man vælge mellem den klassiske prøver, som mange efterhånden kender og den nye, mens den nye så først endeligt træder i kraft ved sommerprøven 2016. På den måde kan alle nå at sætte sig ordentligt ind i bestemmelserne og tage højde for det i deres planlægning af undervisningen fra det kommende skoleårs begyndelse. Også det skal der lyde en tak for.

De særlige tiltag i den nye prøveform

Den fremtidige prøveform trækker mere i retning af synopseprøven end af 24-timers prøven, men den er uden krav om en synops. Eleverne trækker et af de til prøven opgivne emner og indkredser derefter en problemstilling, som de herefter hver for sig eller i mindre grupper fordyber sig i og belyser i den sidste del af undervisningstiden. Det kan minde lidt om en miniprojektopgave, idet det er gjort til et krav, at eleverne til belysning af deres problemstilling, skal fremstille et produkt, som skal sendes til censor og indgå i fremlæggelsen under prøven.

Hvad der især er værd at hæfte sig ved i den nye prøveform er, at selve prøven ikke i samme grad som tidligere ligger i forlængelse af selve undervisningen men bliver en integreret del heraf – altså som en afslutning på undervisningen. Her kan eleverne i praksis konkludere på, hvad de har tilegnet sig af viden og færdigheder gennem undervisningen i faget.

Derudover vil kravet om inddragelse af et produkt uden tvivl fremme brugen af praktisk-musiske arbejdsformer i faget, hvilket det ifølge tilbagemeldingerne fra de beskikkede censorer har knebet lidt med. Angiveligt af tidsmæssige årsager, men her må såvel et tværgående samarbejde med andre fag samt den understøttende undervisning kunne komme disse krav i møde.

Læs andetsteds i bladet den nøjere gennemgang af indholdet i den nye prøveform af to af ministeriets læringskonsulenter.