Fagfornyelse – nu måske uden læseplaner

I relation til den igangværende revision af skoleloven planlægges, som tidligere omtalt i disse spalter, også justeringer af faghæfterne til skolens enkelte fag. Til at udarbejdet formatet for de forestående fagplaner, som hæfterne fremover skal hedde, har siddet en såkaldt ekspertgruppe, som i begyndelsen af sidste måned fremlagde en skitse for de 21 fagudvalg, som ministeriet har nedsat til forstå revisionerne. Udvalget for Kristendomskundskab består ud over ministeriets egne folk af lektor ved Københavns Professionshøjskole Lakshmi Sigurdsson samt lærerne Anne Mette Weller, Nymarksskolen i Svendborg, og Niels Henrik Holdt Madsen, Kongehøjskolen i Aabenraa, og undertegnede.

Mest opsigtsvækkende i ekspertgruppens ideer til format for de nye fagbeskrivelser er helt klart, at den foreslår en regulær afskaffelse af kategorien ‘læseplaner’. De har jo tidligere angivet det nærmere indhold i fagene, men afgørelserne heraf tænkes fremover sendt ud til afgørelse hos de lokale aktører på landets skoler. Rationalet bag det radikale forslag er, at undersøgelser blandt landets lærere viser, at de kun i ganske beskedent omfang benytter sig af de eksisterende faghæfter i deres daglige arbejde. Nogle formulere det således, at de didaktiske drøftelse ude på skolerne er gået i stå – angiveligt fordi lærere siden reformen i 2013 ikke har følt ejerskab til undervisningens indhold og retning, fordi den blev forsøgt styret stramt fra centralt hold.

Ved at droppe læseplanerne giver man ikke lærerne en værktøjskasse at operere med, men man stiller dem i stedet på ‘Herrens mark’, så de er helt bogstaveligt bliver stillet den opgave selv at udvælge det konkrete indhold i undervisningen og tilrettelægge den – gerne med mest mulig inddragelse af eleverne, som der står i skolelovens § 18.

At stå på ‘Herrens mark’ opfattes almindeligvis som noget i retning af at være overladt til sig selv, men i den forbindelse glemmer man ofte, at man jo trods alt står på en mark, og i ekspertgruppens oplæg udgøres marken ud over de eksisterende fagformål af en indkredsning af fagenes karakter og kernefaglighed tilsat nogle didaktiske principper om fagenes arbejds- og erkendelsesformer, hvilket er tænkt til at være obligatorisk for at sikre en vis ensartethed landet over men samtidig så rummeligt at fagplanerne vil bliver oplevet som invitationer til at gå i dialog med hinanden om de nærmere udmøntninger af faget ude på skolerne. Og det må da i sandhed siges at være udtryk for fagfornyelse i forhold til det læringsmålsstyrede koncept, der hærgede skolerne mellem 2014 og ’19, og hvis voldsomme indgriben i lærernes muligheder for at tænke med om undervisningens indhold og sigte langt fra har fortaget sig her fem år efter ophævelsen af det bindende i de mange videns- og færdighedsmål.

Så hvis ekspertgruppens anbefalinger til ministeriet ender med at vinde fremme kan de enkelte faggrupper se frem til et spændende arbejde med at tænke fagene forfra og i mere direkte forlængelse af skolens overordnede formål. En så præcis kobling er ikke set siden Ole Vig Jensen i forbindelse med skolelovsrevisionen i 1993 insisterede på det samme.

Som et væsentligt led i processen er tillige tænkt en langt højere grad af inddragelse af hele lærerkorpset ude på skolerne. Det er sket gennem ministeriets udsendelse af en opfordring til alle skoler i landet om at tænke med og indsende ideer og forslag til prioriteringer indenfor de enkelte fag på baggrund af erfaringer og andet. Og det har i den forbindelse været opløftende at konstatere, at flere skoleledere allerede har formidlet henvendelsen således, at man på flere skoler rundt om i landet allerede har nedsat arbejdsgrupper med henblik på en sådan respons. Og glædeligt er det tillige at konstatere, at der i modsætning til mange tidligere revisionsprocesser er afsat en fornuftig tidsramme til arbejdet, som først påtænkes effektueret fra skoleåret 27/28.

Lykkes projektet bliver der tale om en markant slankning af faghæfterne, som vi kender dem i dag, men ekspertgrupper opererer dog med, at der i tillæg til fagplanerne også skal udvikles et ikke nærmere bestemt vejledningsmateriale med inspiration til, hvordan fagplanerne mere konkrete kan se ud i praksis, men dette materiale er som udgangspunkt ikke tænkt til at skulle indgå i fagplanerne.

En opløftende start på et spændende arbejde!