Maveplasker for religionsfaget med ny minister

Af John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen

For et år siden opfordrede vi på denne plads den på daværende tidspunkt nyudnævnte minister Pernille Rosenkrantz-Teil til at videreføre arbejdet i den ministerielle rådgivningsgruppe, som hendes forgænger kort før valget havde nedsat, selv om der måske lå lidt politisk drilleri i etableringen.

Hele vejen hen over efteråret var der imidlertid en nærmest larmende tavshed fra såvel ministerens som ministeriets side om sagen. Og henvendelser til ministeriet herom blev mødt med et henholdende svar om, at ministeren endnu ikke havde forholdt sig til gruppens virke.

Også fagbladet Folkeskolen forsøgte sig flere gange og kunne på et tidspunkt hen mod slutningen citere formanden for gruppen for heller ikke at have hørt noget.

Omkring årsskiftet kunne man så pludselig i dagspressen læse, at ordførerne fra de andre partier var blevet orienteret om, at rådgivningsgruppen var blevet nedlagt. Dette dog uden at medlemmerne heraf havde fået noget at vide. Og fortsat er det ikke alle i gruppen, der har hørt fra ministeriet herom.

Rosenkrantz-Teil havde ellers med rådet en historiske mulighed for at få udviklet faget i en retning, som ikke ville ligge klassiske socialdemokratiske synspunkter fjernt: et bredere religionsfag med forpligtelse til at undervise i alle de større verdensreligioner op gennem hele skoleforløbet, en navneændring til Religion i stedet for Kristendomskundskab, en ophævelse af bindingen til kirkens konfirmandforberedelse, så der i skolens skulle undervises i religion også selv om hovedparten af eleverne vælger at gå til konfirmandforberedelse osv. Man suspendere jo heller ikke idrætsundervisningen, fordi hovedparten af eleverne er medlem af en idrætsforeningen. Men den mulighed valgte hun altså at lade fare. Måske fordi synspunkterne efter socialdemokraternes højredrejning i udlændingespørgsmålet ikke længere er så klare som tidligere?

I stedet har hun foranstaltet og brugt penge på udviklingen af et undervisningsmateriale til brug for de elever, der fravælger kirkens tilbud om konfirmandforberedelse, fordi det nu er blevet muligt for kommunerne at lade dele af den understøttende undervisning afvikle som konfirmandforberedelse.

Det forlyder i tillæg hertil på vandrørene, at ministeren af en eller anden grund har et horn i siden på såvel kirken som på kristendommen og derfor ikke vil beskæftige sig med disse sider af tilværelsen mere end højst nødvendigt, men det burde jo ingen betydning have for en sådan sag, da den jo drejer sig om skolens undervisning og vinklingen heraf i dannelsesmæssig henseende.

At ministeren ikke som sådan fuldstændigt underkender betydningen af religion, har man gennem året kunne forvisse sig om, hvis man skulle være kommet for skade at tænde for radioens P4 lørdag formiddag, hvor Mads og monopolet ruller ud af højtalerne. I dette program optræder ministeren efter sigende med jævne mellemrum – selvsagt ikke som minister, men det er alligevel sådan, hun nu tituleres, hvorfor det må være legitimt at inddrage udtalelser herfra, selvom de ellers kunne siges at være afgivet i et mere privat ærinde.

Efter nedlæggelsen af rådgivningsgruppen redegjorde Rosenkrantz-Theil således i en længere enetale for vigtigheden af ritualer i forbindelse med dødsfald, og forklarede hvordan hun på ikke-konfessionel civilreligiøs vis under et sorgforløb havde opfundet nogle ritualer til lejligheden, som havde hjulpet hende igennem sorgen.

Det civilreligiøse aspekt har ikke nogen stor plads i skolens religionsundervisning – og slet ikke i en så individualiseret aftapning som den, ministeren præsenterede i udsendelsen, hvorfor også dette kunne have været et interessant perspektiv for en rådgivningsgruppe at drøfte – især med en minister, hvis parti traditionelt har prioriteret fællesskabet højt.